Torsdag den 8. december blev dagen hvor vi skulle sige farvel til Koh Chang og en masse mennesker vi var kommet til at holde rigtig meget af - ØV!
Dagens startede med regnvejr, det første vi har oplevet på hele turen, en stille, vedvarende regn - godt til planter og buske og rigig forfriskende.
Gårdsdagens massager, svømmeture, solbadninger og hyggestunder gjorde at vi var totalt veludhvilede til dagens strabadser. Egentlig ville vi have været afsted kl. 11. men da vi var færdige med at pakke og chaufføren stod klar kl. 10.00, tog vi afsted der. Vi havde for en gangs skyld flottet os, og bestilt egen minibus til Bangkok, i stedet for at skulle med offentlige transportmidler som vi ellers har benyttet os af på turen - og vi blev glade for den luksus vi havde inversteret i!
Det blev en næsten tårevædet afsked med Bee og alle de andre på hotellet, og vi fik en flaske lokal og åbenbart meget berømt flaske hvidvin med hjem som afskedsgave, den glæder vi os til at smage!
Turen fra hotellet til færgelejet foregik i et meget roligt tempo - vejene var blevet glatte af den megen regn og med de veje og stigninger der er på koh Chang, så var vi glade for det rolige tempo. Ved færgelejet kom vi 10 min før afgang og kom med den store hurtigfærge - dejligt! Turen fra Trat mod Bangkok foregik så derimod i et hurtigt tempo, men vi havde heldigvis en rutineret og sikker chauffør så vi havde ingen problemer med at blunde lidt undervejs, og sidde og tænke tilbage på alt de vi havde oplevet den sidste måned, og hvor hurtigt alting var gået.....
Det kendte lanskab strøg forbi og lignede som alt det vi kendte. Butikker ude langs vejen, ind i mellem mystiske små hytter, som man ikke fatter nogen kan bo i og velholdte templer - i baggrunden skimtes bjergene....... Vi havde et kort stop for at spise og tisse, hvor der lige var nogen som igen igen faldt i svime over Josefine og hendes efterhånden meget lyse år.
Efter godt 4 timers kørsel som vi til Bangkok, og landskabet havde da så godt nok ændret sig. Fladt og enkelte steder kunne vi se vand på markerne, der endnu ikke helt var forsvundet som et levn fra oversvømmelserne, som nu stort set er helt væk.
Pludselig var vi inde i rush hour Bangkok mylder, højhuse og blinkende neonlygter - Bangkok som vi huskede den fra 2008. Nu vågnede ALLE op, vi var ved at nærme os JJ Mall som vi havde overtalt far mand til at vi liiige måtte ind omkring og handle i inden afgang mod Danmark. Vores hurtige chauffør var godt kendt i Bangkok og fandt JJ Mall til os, og sendte os afsted med besked om, at vi bare kunne ringe når vi var færdige med at handle, vi fik 2 mobilnumre som han kunne træffes på. Så kørte han - hmm tænkte vi lidt, ser vi ham igen......
JJ Mall var rigtig pyntet op til jul med juletræ med jylepynt, julemusik og jeg skal komme efter dig...
Vi brugte så de næste 2 timer i JJ Mall hvor det sidste blev shoppet, ikke fordi vi ikke havde shoppet i Chiang Mai hvor alt jo næsten kastes i nakken på en, meeeen der var jo lige et par ting der skulle inversteres i - og der blev shoppet. Efter de 2 timer, stod vi med en masse poser fyldt med ALT muligt til os selv og nogle derhjemme, og vi havde stadig mange bath, men butikkerne lukkede kl. 19.00.....
Henning gik nu igang med at få fat i chaufføren og i 2 førsøg var der bid, i løbet af nul komma dut kom chaufføren til det sted han ca. 2 timer forinden havde læsset os af. Han grinte bredt af 4 shoppetrætte damer og en plasticpose overbelæsset farmand.
Turen gik nu til lufthavnen hvor vi skulle tjekke ind, sikkerhedstjekkes og igennem PAS kontrol, det tog som vi vidste laaang tid. Så godt sultne styrede vi hen imod Burger King og satte burger pomfrittes til livs uhm...
Inden vi skulle boarde fordrev vi tiden med at se på butikker og handle lidt toldfrit (vi havde jo stadig penge :-).
Thai air er effektive og selv om vi boarde lidt sent, fik de alle næsten 300 passagerer ind på deres pladser og lettede næsten til tiden.
Mega monster trætte lagde vi os til at sove næsten med det samme, og fik en rimelig søvn.
Stormen fik vi så sandelig også at mærke da vi skulle lande, vi fik en gratis tur i en stor rutsjebane.....
Vores baggage stod faktisk klar til os da vi kom til bagagebåndet - herligt....
Turen hjem med dsb var så dansk og dsb'sk som den kunne være. VI havde bestilt pladsbillet fra Kastrup til Holstebro og valgt en afgang hvor vi IKKE skulle skifte. MEEEEN nu var det jo dsb, så der var lige sket et eller andet, så vi skulle skifte til regional tog i Vejle - og havde nu ingen pladsbillet. Vi fik heldigvis siddepladser, men bumlede så fra Vejle hjem mod Holstebro.... På banegården blev vi modtaget af bedsteforældre og mormor og morfar- dejligt at se dem alle igen. Så hjem til en dejlig dansk frokost med frikadeller og leverpostej, og aftensmad med forloren hare - Dejlig dansk mad.
Vores indre ur er jo et helt andet sted, så kl. 21.00 (kl. 03.00 thai tid) Var vi kanontrætte og gik i seng. dvs Hennin og jeg gik i seng, ungerne dejsede alle omkuld kl. 19.00...
Underligt at være hjemme i det kolde og blæsende DK midt i alle juleforberedelserne, som vi nu skal til at tage del i, mens tankerne helt ufrivilligt ind imellem smutter tilbage til varme thai himmelstrøg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar