Fantastiske Koh Chang!

I dag forlod vi Chantaburi til fordel for Koh Chang - IKKE noget dårligt bytte! ved nærmere bekendtskab viste Chantaburi sig faktisk at være en rigtig hyggelig by, men en masse små særheder.
Egentlig var vi kommet til vores New Travel Lodge Hotel for at slappe af ved den store swimmingpool, men allerede efter en dags afslapning spurgte Caroline "skal vi ikke noget i dag" Vi egner os ikke til at ligge og drive den af!!! Så hun og Henning gik til busstationen for at finde ud af hvornår bussen til Koh Chang gik.
I går var vi på en helt fantastisk restaurant som var anbefalet af Lonely Planet, den var thai eget men vietnamesisk og thai inspireret. Det var virkelig topklasse!! Vi ledte efter restauranten i over en time og måtte til sidst give op trods hjælp fra mange velmenene thaier, så til sidst tog vi en tuc tuc som kørte os i en helt anden retning men den rigtige!! Men som sagt maden var hele ventetiden værd! Inden vi kom til restauranten var vi en tur i Thaksin park, som viste sig at være PARKEN hvor byens indbyggere dyrkede motion lige fra løb, styrketrækning til aerobic - ret sjovt til thai musik :-)))))) Parken var rigtig hyggelig og lå som en ø omgivet af springvand. Vi så også byens marked som var lidt svært at hitte rundt i.
I dag var vi tidligt oppe kl. 08.00! I dag var vi i forhold til andre dage kanon heldige med vores timing. Da vi kom til busstationen skulle vi kun vente 20 min på bussen, men den kom! Det viste sig at vi kunne købe billet helt til Trat for kun sølle 74 bath  (under 8 kr). da vi ankom til Trat nåede vi som de sidste at få foden inden for færgen inden den sejlede os over til Koh Chang (for sølle 250 bath for alle mand). så stoppede heldet også!...
Da vi kom i land på Koh chang fik vi den største Ågerkarl som taxi chauffør, men vores far stod fast og nægtede (sammen med en franskmand) at betale 40 bath mere for turen, blot fordi taxi chaufføren ikke kunne få en 12 mand med i bilen - vi grinede lidt af det show, specielt fordi taxi manden gjorde et stort nummer ud af at trække tiden ud. Vi lagde ansigtet i de helt rigtige folder og så ud som om vi havde hele dagen. Efter ca 10 min gav hr. chauffør sig og vores vogn begav sig som den sidste afsted fra færgelejet!!
Vi skulle som de eneste mod Lonely beach hvorfor vi måtte betale 400 bath for turen, men vi fik da så også en tur på næsten 30 minutter. Med i vores vogn var en tysk fyr i der boede i Bangkok, han arbejdede med computere og kunne fortælle at situationen i Bangkok var blevet bedre :-) Endvidere kunne han fortælle at ikke ALLE taxi chauffører her på øen var som vores - TAK FOR DET!
Vi blev i kørsel kørt til vores hotel The Bailian Beach Resort og blev sat af oppe ved vejen, der stoppede den service......


Vi gik de små 200 m med fuld oppakning ned til vores hotel, og hvilken tur det blev bare smukkere og smukkere... Her er intet mindre end fantastisk smukt!! Vi bor med havudsigt og et stenkast fra poolen, det er liiiiige til at holde ud. Vi tror faktisk godt, at vi kan nyde at være her i min. 7 dage.

Henning og jeg har snakket lidt om at droppe Bangkok i denne omgang, da vi jo har været der og set det vi gerne ville se. Her er bare fred, ro og mulighed for masser at udflugter - i skrivende stund har vi lige indtaget vores aftensmad med udsigt ud over havet hvor små øer ligger i horisonten - det er næsten for godt til at være sandt!......................

usigt fra balkonen hvor vi bor - der er 50 meter til vandet!








Solnedgang set fra resortet..

Nedenunder lidt billeder fra hotellet flere følger bare rolig:-))))

smukt pyntet var sengene da vi kom -

ved standen

I går kom vi så endelig til Chanthaburi! Vi er kommet en dag senere end planlagt pga. lidt uforudsete oplevelser, som jo kommer når man selv planlægger :-)
Det hele startede faktisk rigtig skidt. Josefine lå syg med bræk og opkast fra fredag til lørdag, den lørdag vi havde planlagt at forlade Korat til fordel for Chanthaburi. Lørdag morgen var hun bare rigtig dårlig, så vi snakkede med hotellet og kunne blive til kl. 18.00 - det tog vi imod, i håbet om at Jose blev klar! Vi andre tog ind til Klang Plaza og købte lidt til turen senere på dagen. Hjemme var Jose blevet lidt bedre - vi var fulde af fortrøstning. senere tog hun en lur nede ved poolen mens Caroline Og jeg badede - poolen var blevet noget bedre nu! Kl. 16.30 tjekkede vi ud og bad om en taxa til busstationen... Just one moment.. One moment på thai og engelsk er åbenbart ikke det samme, for der gik over ½ time inden den taxa kom - tid vi ikke havde da vores bus kørte kl. 17.30 - og vores søde portier som så gerne ville snakke engelsk fik fri lige efter han havde bestilt taxa og den unge fyr som afløste forstod INTET engelsk.. så det var umuligt at speede op for processen. Det positive var at Josefine blev ved med at forsikre om, at hun VAR klar!
Vi ankommer busstationen kl. 17.40 og har forberedt os på at skulle vente til kl 21.00, hvor den næste bus gik - SURPRISE både afgangen kl. 17.30 og 21.00 var aflyst pga. uheld - hvilken form for uheld - ja det meldte historien ikke noget om. Der stod vi kl lort efterhånden og kunne IKKE komme ned til vores bookede hotel i Chanthaburi.. Henning forsøgte at finde en taxa chauffør der ville køre os derned, men ingen ville køre med 5 personer så langt. Vi mødte den sødste thai kvinde der talte ret godt engelsk hun var sygeplejerske og kunne se at Josefine ikke så for godt ud, så hun delte lige ud af medicinskabet, og rådede os til at smutte væk fra busstationen og IKKe vente til kl. 01.00 hvor den næste bus gik! Henning og jeg slog op i Lonely Planet og fandt eet hotel med rimelig omtale til en overkommelig pris! Vi takkede vores søde veninde og tog rygsækkene på og fandt et par tuc tuc der kørte os ind til vores "nye" hotel.

Børnene tog det hele i stiv arm - INGEN panik eller sure minder. Børnene er blevet fantastiske til at håndtere uforudsete situationer, de er virkelig blevet kanon til at acceptere tingenes tilstand når der er lidt kaos!!! Vores ly fra natten, var rigtig godt, rent og pænt og lå inde midt i Korat!
Vi vik lidt at spise på vores tur ud for at finde noget spiseligt blev caroline og jeg stoppet af et par thai og belgisk. Thai kvinden skulle vide ALT om caroline som hun synes var noget at det smukkeste hun havde set (det syns caroline er pinligt) efter at have aflagt fuld beretning fik vi lov til at gå.  VI skulle hjem til hotellet og gik i seng - vi havde nemlig besluttet at vi ville tidligt afsted næste dag!
Hmm søndag blev det og nye udfordringer. Vi var oppe kl. 06.30 hvilket jo er nat når man har ferie:-) og var tidligt på bustationen så vi kunne komme med kl. 08.30. Den busstationen og salg af billetter er altså en forestilling for sig selv, og her bagefter ikke til at lade være med at grine af. Inde bag ved lugenm hvor billetfatter sidder er der en tavle hvor afgangstiderne står skrevet med tusch og længere ude til højre hvor mange pladser der er tilbage på de forskellige afgange - elektronisk booking??? No det er her en anden tidsalder. Nå men den forhåbsningsfulde Henning tog plads ved billetlugen for at se en streg ud for afgang 08.30 - jo den var aflyst, den næste var kl. 10.30 - bare ærgeligt sonnyboy.....da der nu kun var 7 billetter tilbage til kl. 10.30 gjaldt det jo bare om af få betalt og vente og vente. Vi var høje for Josefine havde for alvor rejst sig fra sygelejet og alle andre synes raske - vi blev klogere... Mens vi ventede på bus nr. 14 skulle få lettet røven, fik vi som altid mange mange nysgerrige blikke og der blev åbenlyst kastet lange blikke efter Jeannie og flere tog mod til sig og råbte "Hallo". Da vi langt om længe kom ombord i bussen viste det sig at turen tog 6 timer og ikke de 3 timer vi havde forstået, men hvad kunne vi gøre. Jeannie og Caroline var ligeglade de sad sammen og vinkede til en ung bus assistent som havde fået et godt øje til dem - det fik de meget sjov ud af...
Det viste sig at vi ikke var de eneste der skulle med den bus, mange stod op i midtergangen - godt vi havde sat os tideligt!!'
Mange oplevelser rigere ankom vi sent om eftermiddagen til Chanthaburi til vores hotel - som var en dejlig positiv overraskelse! Et rigtig lækkert hotel men dejlig pool og gode værelser - lige hvad vi trængte til.
Vores far kan også et og andet, han stillede op med sit sødste smil og totalt uforstående overfor at vi havde booket fra fredag til lørdag?? A misunderstanding no problem sir (de snakkede også godt engelsk!!) vi blev godskrevet den lille fejl - juhuuuuuuu - GODT henning!!!

Fedt hotel, god pool og Josefine raskv - fam Røjkjær er på højkant igen..Lige indtil vi satte os ved poolen for at spise aftensmad så gik Jeannie og så gik Henning... De 2 syge aber har så ligget og underholdt hinanden på værelset i dag, mens vi andre har badet og handlet dykkebriller.. Her til aften har de dog rejst sig fra sygelejet og gik med ud og spiste aftensmad. '

Vi har booket 2 nætter mere her til bare at bade og slappe af og lave lektier - lige noget for ungerne. Den 30. november går turen mod Koh Chang det glæder vi os meget til, det er heldigvis et mindre stræk der skal til før end vi havner der.
Lige nu spilles der kort surfes på nettet og hygges - alle er raske og friske og glæder sig til at indtage poolen igen i morgen. I dag har det været ekstremt hedt med 35-40 grader - så vi er lykkelige for vores air con værelser......
Håber alle I derhjemme har det godt, og får gang i julehyggen og får redet stormen af.
Varme Thaihilsner . Fru Røjkjær

Korat -Khao Yai

I går tog vi så igen en lang tur hvor vi tog til en af de største og ældste nationalparker i Thailand Khao Yai som ligger ca. 40 km fra Korat by. Vi tog en afstikker til Korat Zoo på vej mod nationalparken. Den eneste Zoo i det østlige Thailand og som Korat er stolte af. Det kan de også være. Her er dyrerne IKKE hegent ind, man laver en lille flod som åbenbart holder dem inde - vi var dog ikke helt sikre på det. Men det er et helt andet indtryk man får af tigre og løver, elefanter m.m. når man ser dem sådan frit og ikke igennem et hegn. Det var også et KÆMPE udvalg af slanger Zoo sluttede men et rigtig godt show med sæler, der var ikke det de dyr ikke kunne!!!

Videre gik det mod nationalparken som er regnskov. KÆMPE KÆMPE stor og SÅ storslået og flot natur skal man lede længe efter! Vi fik set en del mak mak aber dem der splitter alting ad og øgler der var megastore - uf de var klamme!!!! Der var også vandfald flere slags, men pga. køresyge snuppede vi kun et:-). Vi troede vi havde bestilt trekkingturen - det havde vi IKKE ( de forstår simpelthen ikke for godt engelsk her) så vi kom ikke ud at trave i de planlagte 3 timer og så flere vilde dyr bl.a elefanter. Det var lidt meget nedtur - men vores guide kunne da lige vupti trylle en elefant frem til os. Ind til siden der hvor vi havde set en elefant, hen til en mand som lige kørte ned og hentede en- os efter ham i bilen og op ad en lille bitte vej - vi ledte og ledte og synes ikke der var nogen elefanter .- indtil der lige pludselig ud fra træer og buske kom en KÆMPE elefant ALDRIG har vi set så stor en elefant og så tæt på, elefantmanden påstod han havde fint styr på den, og vi kunne bare kravle op så skulle de nok tage billede - DET skulle vi så ikke lige. Pigerne var faktisk utrygge ved situationen, og de kunne slet ikke have at elefanten blev klasket hårdt for at komme ned på knæ. Til gengæld prøvede henning at blive skubbet lidt med snablen af elefanten, der var lige noget den skulle have fat i der hvor han stod, og en elefant kommer altså frem!!!!! Men vi fik klappet elefanten og taget nogle billeder, men op på ryggen kom vi ikke denne gang! Men for dælen hvor var den altså stor. Elefanten var 19 år gammel og var en hun!
Khao Yai er i øvrigt et meget populært område både for thai som turist og i forhold til vindyrkning. Der var lavet en lille kopi af en italiensk landsby som thaierne åbenbart er helt vilde med at trave rundt i mens de føler sig som italienere?? Vi fik også lige time der, meget hyggeligt, men vi ville hellere have brugt timen i nationalparken. Men guiden havde alt for fine sko på til trekking....

.
Vores guide var også en lidt træls oplevelse. Han var faktisk mere interesseret i sin kæreste (en mand) som af en eller anden grund også var med på turen. Hans engelsk var dårligt, og uopfordret var han ikke særlig informativ -slet ikke så dygtig og go som den guide vi havde i chiang Rai.
Hjemme på hotellet var vi først kl. 19.00, mega trætte!

Her skulle vi vælge mellem pest eller kolera. Ville vi spise på hotellet hvor menukortet hele tiden bliver mindre og mindre pga ??? måske oversvømmelsen i Bangkok  samt høre de frygtelige mennesker der synger her på hotellet. éller skulle vi tage ind til byen i os og larm for at spise.
Vi valgte hotellet - og nu ville vores trængsler ingen ende tage. Det var stort set umuligt at forklare den søde dame hvad vi skulle have at spise og hvor meget! Hun kom men 2 af en ting, det skulle vi ikke have glemte noget andet, det var altså bare til at grine af.
Vi gik trætte i seng, og glædede os til morgendagen som skulle tilbringes ved poolen. Den var nemlig blev gjort ren mens vi var på tur - troede vi!

I dag skulle være total afslapnings bade dag - MEN poolen var íkke som lovet blevet gjort ren i går. Det er et rigtig lækkert poolområde, men de har haft problemer med noget teknik, og har derfor ikke fået renset poolen i et stykke tid. Totalt nedslående for børnene! Henning derimod og mig med, var ikke helt tilfredse, og Henning gik i gang med at få personalet til at rense poolen, en større opgave eftersom de ikke forstår og taler meget engelsk. Hele tiden kom der nye meldinger, om 1 time nej i morgen var poolen klar! Imens Henning arbejde med en del thaier :-) lavede jeg lektier med børnene og ventede i spænding på hvad vi skulle lave i dag.
Heldet vendte lidt, da en eller anden dame fra Bangkok ankom ved middagstid. Efter hendes ankomst  er der kommet lidt mere styr på oprydning uden for og ikke mindst poolen. Poolen blev klar kl. 15.30 efter Henning havde givet en hånd med:-) Ellers var den aldrig blevet klar!! Så der blev badet et par timer til stor nydelse for store og små. Herefter var det i bad og ind til byen, som vi slet ikke har fået kigget på endnu.
Korat er faktisk slet ikke så tosset en by lidt en mellemting mellem Chiang Mai og Bangkok. Korat er faktisk en millionby og pga. problemer i Bangkok er der rigtig mange flere mennesker her også. Vi fik set lidt på aftenlivet og genoplivet shoppegenet. Spændende om det hele kan være i rygsækkene i morgen når vi skal videre til Chantaburi..
Mange hilsner Fam. Røjkjær

Korat

Så forlod vi Phitsanulok, en lidt anderledes by som vi faktisk endte med at blive glade for - ´hotellet kommer vi dog IKKE til at savne! I går fik en den mest herlige foot masage nede ved floden. En rigtig sød familie med meget meget stærke fingre, men det var kanon til i de ømme muskler!
I dag har vi stort set siddet på vores flade r.. hele dagen. Vi har kørt i bus i 6½ time! Kæmpe ros til ungerne som klarede busturen uden brok de var bare så gode ved hinanden.
Børnenes glæde var stor da de så hotellet Hermitage spa and resort, uh her er lækkert og det er jo unægtelig ikke det børnene har været vant til, så desto større var glæden da vi kom hertil kl. 18 i aftes. Der var en der bar deres rygsække, værelserne er store og her er swimmingpool!!!!
I morgen går turen til  Khao Yai National Park hele dagen er afsat her hvor der er vilde elefanter, aber og meget meget mere. Vi har vores egen guide som henter os kl. 09.00 så det bliver en lang dag. Vi glæder os sindsygt meget, da Khao Yai er thailands ældste og en af verdens største nationalparker.
Alle har det godt´, har fundet sig tilrette med de 30 -35 grader vi har (DMI lover fortsat godt thai vejr).  så vi har INTET at klage over!
Familien Røjkjær

En anderledes dag

I gaar den 21. november blev lige lidt anderledes end vi havde planlagt - paa den gode maade.
Afrejsen fra Lampang den 20 forloeb ikke helt uden problemer. Vi kom fint med bussen fra Lampang, igen som de eneste udlaendinge. Praktisk talt ingen paa bussen kunne et ord engelsk, saa da bussen efter naesten 4 timers koersel stoppede for at vi kunne spise, var det paa busbilletten, men det viste vi jo ligesom ikke, indtil den meget vildt udseende men utroligt flinke mand ved siden af Henning fik gjort ham opmaerksom paa at vi kunne bruge vores billet. Da maden saa lidt mystisk ud sprang vi den over og noejedes med juice. Det viste sig saa at blot efter 10 minutters koersel var vi i Phitsanulok, vi fandt faktisk kun ud af det fordi Henning saa det paa et skilt, vi fatter jo ikke hvad de siger... Saa lynhurtigt fik vi pakket vores ting sammen og kom ud af bussen (saa slap vi da ogsaa for at se den samme film 2 gange)..
Paa busstationen var der som saedvaneligt en der hurtigt spottede falanges, og vi skulle da med hans TUK TUK, det skulle saa ogsaa lige godkendes af 2-3 andre. Vi blev koert langt uden for byen hvilket Henning og jeg undrede os en del over, vores hotel skulle ligge i CITY!. Vi kom ud til et fornemt hotel, som gloede en del da 5 packpackere kom i en rusten TUC TUC til dette fine hotel med Swimmingpool. Det vidste sig selvfoelgelig ogsaa at vi var blevet koert ud til det forkerte hotel, det hed dog ogsaa naesten det samme som det vi skulle bo paa. Thaier er heldigvis venlige og disse folk paa hotellet var ingen undtagelse saa vi blev koert til det hotel vi skulle bo paa, og lad os sige det med det samme, det var STOR klasseforskel... Men vi fik da en seng at sove i. Herefter ned til night bazar for at faa noget at spise og kigge lidt paa boder - Hennings hade beskaeftigelse...
Naa men tilbage til i gaar som blev en helt sjov dag. Henning og jeg var tidligt oppe, vi havde store planer for dagen... Vi fik boernene vaekket og gik ned og fik morgenmad, en underlig form for american breakfast, men det maettede. Herefter gik vi afsted til TAT for nu skulle der planlaegges, vi havde nemlig laest i Lonely Planet at guiderne her i Phitsanulok skulle vaere det bedste i Thailand. Vores Lonely Planet er fra 2008 og vi tror altsaa guiderne er skiftet ud siden. Soede DET var de, men engelsk var ikke lige deres favorit sprog. Vi fik dog et godt kort over byen og fandt ud af, hvor vi skunne komme med et lille tog som skulle tage os med ud til de stoerste sevaerdigheder i byen. Herefter skulle der vaskes toej, og der var et vaskeri i naerheden,en kaempe stak vasketoej for 50 kr vasket, stroeget og lagt meget paent sammen.
Ved 11 tiden begav vi os ud i byen, vores lille turisttog var ikke lagt fra hotellet, paa kortet laa det lige ved et stort tempel. Vi gik og gik og kunne ikke liiige finde det, og blev vist foerst den ene vej og saa den anden vej. Lige pludselig kom det saa koerende og vi fik lov til at springe paa. Til vores store overraskelse var den guidede tur paa thai, vi troede det var paa engelsk, men vi fik da set lidt af byen - igen mest templer. Herefter tog vi en tuc tuc ud til et folkemuseum. Det var et museeum over Phitasanuloks historie gennem tiden og sjovt nok havde Phitsanulok ogsaa engang vaeret hovedstad, det synes vi efterhaenden alle byer har - ha ha. Vi saa bl.a gamle instrumenter til Thaimassage, primitive redskaber brugt til ris, fange fisk, taende ild m.m. Gamle toejstile, hvordan kvinder foedte i gamle dage  - vi kunne have brugt meget tid der. Herefter ville vi se Thai bird garden, men da vi kom derhen saa det lukket ud, saa raabte en dame der stod i en gadebod os an og baskede med vingerne og gjorde tegn til at vi skulle laengere op ad vejen, det viste sig at indgangen til Thai birdgarden var gennem en Budda fabrik, saa fik vi lige det med ogsaa. Det var altsaa sjovt at se hvordan Budda'er bliver til, der laa en fod og andre dele til Budda'er forskellige steder, vi kunne ikke lade vaere med at traekke paa smilebaandet. Helt nede i buden af Buddafabrikken, laa Thai Birdgarden - det var gratis at komme men der var en lille donationbox hvor man kunne give penge til fuglene - det gjorde vi saa. Der var en larm uden lige inde i den have, og mange sjove fugle, og de blev ikke mere stille af at vi kom der ind! Det var lidt uhyggeligt med de store fugle som floej rundt inde i deres bure. Vi var alle enige om at det nok havde vaeret bedre at de var frie fugle i stedet.
Klokken var efterhaanden blevet henad 14.00 og vi overtalte vores kaere far til at vi skulle i BIG C et kaempe supermarked med air con, vi traengte i den grad til at blive koelet ned - igen 30 grade i skyggen! Henning indvilligede men problemet var, at det var umuligt at finde en bil der kunne/ ville koere os, og eftersom ingen forstod engelsk ude paa Lars tyndskids mark hvor vi var, maette vi gaa. Vi gik og gik og gik og stor ros til boernene der stort set ikke brokkede sig... Efter at have gaet i naesten 1 time var der pludselig musik og vi var ved en skole hvor et orkester midt i den stegende hede gik rundt og spillede! Det viste sig at vaere en katolsk skole. Boernene raabte HELLO og vinkede og vi stod lidt og kiggede paa orkesteret som faktisk spillede rigtig godt. Pludselig kom skolens leder og praest og gav og haand og boed os indenfor paa skolen - JUHU..... Vi fik lov til at se skolens kirke som var meget flot utrolig velholdt og ren, ingen tvivl om at det var skolens stolthed. Praesten gik rundt til nogle af skolens elever og opfordrede dem til at snakke med os. En af skolen laerere kom hen til os og begyndte at snakke med os. Hun  var utrolig soed. Hun skulle lige som Praesten vide om vi var katolikker om hvor vi var fra. Efter oenske fra Jeannie blev vi vist rundt paa skolen, og lad os sige - vi fik en del opmaerksomhed... Vi saa en boernehaveklasse og laererens klassevaerelse. Det viste sig der var 2000 elever paa skolen og 200 laerere. Nogle af eleverne fra de stoerste klasser boede paa skolen! Pludselig stod der nogle halvstore piger i doeren og spurgte om de maette stille os nogle spoergsmaal. Selvfoelgelig maatte de det!!! Det viste sig de havde et projekt hvor eleverne paa engelsk skulle interviewe nogle mennesker helst udlaendinge og saette det paa plancher! Saa vi blev spurgt og spurgt. Nogle af eleverne var faktisk ret gode til engelsk. Herefter ville laereren (det viste sig hun var engelsk laerer) gerne at vi stillede eleverne nogle spoergsmaal, og det gjorde vi saa. Det var saa sjovt at snakke med eleverne og maerke deres nysgerrighed overfor os og det land vi kommer fra. Boernenes traethed var ogsaa pist vaek, og alle gik totalt hoeje fra skolen!!
Jeannies store oenske var saaledes ogsaa blevet opfyldt - helt uplanlagt!
Klokken var mange og det var stadig MEGA varmt saa Henning var heldigvis stadig med paa en tur i BIG C, hvor aftensmaden blev indtaget og Caroline fik turens 2. par sko - det foerste par er slidt op -!!
Aftenen sluttede med en Night bazar tur for familiens 3 aeldste piger, mens Henning og Josefine hyggede paa hotellet.
Vores hotel er bestemt ikke noget familie hotel. Her er karokee, og massage af enhver slags saa der er noget at opleve. Det var vi ikke lige helt klar over da vi bookede vaerelserne. Boernene har ogsaa skaeldt os ud, de mener ikke det er et sted for boern!
Varme tanker til alle derhjemme, vi kan se paa DMI at I har brug for det - smiler!!
Vivian

Vi er hovedattraktionen!

Vi må sande at vi har fået vores ønske opfyldt - vi er kommet uden for turistområderne. Personalet her på hotellet hvor der kun bor thaier taler og forstår kun ganske ganske lidt engelsk. Inde i Lampang er der heller ikke mange derforstår engelsk, og de udlændinge vi har set kan tælles på en hånd. Den manglende kommuniktion har desværre betydet, at vi har måttet droppe vores ønske om at komme ud i et elefant reservat hvor man plejer gamle og syge elefanter. Dog hjalp en sød thaier der normalt bor i Las vegas os med at få en aftale igang med hotellet vi bor på men det var helt ublu priser de ville have 800 bath blot for at køre os derop bagefter kunne vi ringe så skulle de nok hente til 800 bath igen :-) Alternativet var en bus men eftersom vi skal have hjælp til at finde ud af hvilken bus vi skal med og stort set ingen i byen taler engelsk så droppede vi projektet!
I stedet kom vi ind i et KÆMPE indkøbscenter hvor Josefine fik nye sko og vi fik handlet lidt småting. Ud i heden igen - der har været 30 grader i skyggen i dag  - for varmt. Vi ville finde et sted hvor vi kunne få thai massage,. Vi havde læst om et godt sted så vi begav os afsted på gåben. Og der blev kigget og kigget på os. specielt pigerne får ENORMT meget opmærksomhed . Caroline bryder sig bestemt ikke om det´..... ALT i denne by står på Thai og det var derfor enormt svært at finde et sted med thai massage og spørge var ligesom heller ikke muligt. Efter 10 min i skyggen på den hyggelige music park gik vi videre i vores søgen eftet thai massage og det gav pote! Vi kom ind til nogle super søde damer som masserede fødder og kroppe (mor og Jeannie kastede sig ud i thai massage) Det var virkeligt dejligt - lige hvad vi trængte til. Damerne var vilde med pigerne specielt  Jeannie tiltrak sig for 2.gang i dag ekstra opmærksomhed . Rigtig godt til hende!!!! Herefter meldte sulten sig og vi fandt et hyggeligt sted lige ved night bazar hvor vi spiste rigtig godt til sølle 335 bah ca.60 kr. incl øl og sodavand.
Night marked i Lampang er virkelig en stor lokal, begivenhed jeg tror ALLE i byen var ude,  og der blev i den grad kigget og kigget på os specielt pigerne med deres lyse hår og lyse hud. Det var svært at prutte om prisen, for vi forstod ikke et kvæk af hvad de sagde men vi synes vi har gjort nogle gode køb :-) Men tøserne handlede ind og Josefine for rundt i karuseller tog Henning på busstationen og købte busbilletter til i morgen af den dyre slags 1000 bath...... I morgen går turen til Phitsanulok! Det bliver spændende at se om vi lige så meget NEWS der som her - det håber vi ikke - men på den anden side, er det nok det vi skal regne med, når vi er på disse kanter.....
Vivian

Lampang

I dag den 18. november blev dagen hvor vi forlod Chiang Rai, En underlig by, som vi slet ikke kom til at holde så meget af som vi gør af Chiang Mai. Byen er på en eller anden måde "urolig". Vi mødte en dansk privat guide Ben som har boet i Chiang Mai i mange år, han havde lidt samme opfattelse af Chiang Rai som os :-) Han var tourguide for et par unge piger som skulle ud og se long neck og til grænsen som vi var den anden dag. Ben gav os hans telefonnummer og E mail hvis vi skulle få brug for hjælp. Det er den anden hjælpsomme dansker vi er rendt ind i -dejligt!!!!
I går var jeannie syg med ondt i maven og generelt utilpas. Så vi andre så byens lokale tempel og gik på det lokale marked. Ellers blev der i går leget med kanin og lavet lidt (for få) lektier og hygget!

I dag var det tidligt op for fru Røjkjær som ville på Morning Market. Jeg skal da lige love for at der var gang i den der - Det var HER alle de lokale handlede alskens ting og sager mest mad men også masser af tøj og grønsager..... Herefter var det hjem for at sikre sig at familien var kommet op og de fik pakket rygsækkene. Morgenmaden bestod af ristet brød med nutella uhm det var rigtig godt specielt Josefine nød det.
Så afsted til busstationen hvor vi skulle med bussen kl. 09.50. Igen vakte vi stor opsigt specielt Josefine med sin rygsæk og lyse hår :-) Det viste sig at være en ok bus vi skulle med og langt fra så overfyldt som den sidste vi var med. Køreturen var egentlig sat til 5 timer men efter 4 timer nåede vi frem - juhu. I Lampang var der lige et lille problem. Vi anede ikke hvor vores hotel lå, så vi tog en bil der ville køre os ud til Amazone hotellet. Det viste sig desværre at vore ellers meget lækre hotel ligger noget uden for byen. Personalet taler stort set ikke engelsk men er utroligt hjælpsomme og meget meget søde, men de forstår ikke en pløk af hvad vi siger.....
Efter et hurtigt bad og lidt afslapning ville vi ind til byen det var en storre proces. Først kunne vi uden problemer få dem til at ringe efter en taxa, efter 2 min kom en meget sød pige tilbage og fortalte no taxi og pegede på et billede af en hestevogn!!! I 2011 på et supermoderne hotel kan vi ikke få en taxi men en hestevogn???? det var virkelig svært ikke at grine. Men ok det var bl.a derfor vi kom til Lampang for at prøve at køre i hestevogn, turen blev godt nok lidt længere end planlagt men hvad pokker....
Der gik 10 min og vi gik og snakkede lidt om der nok gik længe inden en hestevogn kom helt herud. Så kom pigen igen og spurgte om vi skulle have en eller 2 hestevogne - vi ville gerne have en. Så kom hun tilbage med en mand, vi var nødt til at tage 2 vogne en vogn kunne ikke tage 5 mand. og pludselig havde vi bestilt en time????Nå men vi vik gratis transport ind til byen af hotellet som fortalte at når viskulle hjem ringede vi bare . ja tak, hvordan skulle vi kunne forklare hvem vi var, at vi ville hjem og hvor vi skulle hentes?????
Vi kom ind til byen og fik en time i hestevogn rundt i byen. Rigtig hýggeligt og temmelig dyrt 400 bath pr vogn.
Bagefter var vi hundesultne og besluttede os for at finde Riverside restaurant og RIverside Guesthouse som skulle været noget billigere og ligger mere end centralt end nuværende hotel. Desværre viste det sig at alt var fully booked i morgen, så vi må blive her eller rejse videre. Men da vi har planler om at komme ud til er rekreationscenter for elefanter i morgen kun 33 km herfra, er vi nok nødt til at blive. Så i morgen bliver projektet at finde nogen der vil køre os ud til elefant hospitalet og få booket billettet til søndag hvor vi vil videre syd øst.

Mange hilsner
Vivian

Den Gyldne Trekant, grænsen til Myanmar, Karen Long Neck, the plantage og det hvide Tempel.

Den 16.november kl. 08.30 tog vi på den helt store tur. Vi havde taget det vi synes var mest spændende fra 2 forskellige ture og lagt sammen til en dags tur. Det blev til et langt program hvorfor vi skulle starte allerede kl. 08.30 samlet kørte vi ialt 250 km. Vi havde vores egen bus, guide og chauffør.i
Kl. 08.30 sharp blev vi hentet af guide og chauffør, først skulle vi se det hvide tempel. Det hvide tempel lå lige uden for Chiang Rai bygrænse og er doneret til byen af en tidligere indbygger som i sine unge år tog til USA for at lære at tegne. Det fik han en kæmpe succes med og de penge han tjente ville han bygge et tempel for. Problemet med det hvide tempel ér blot, at det skal males hvert år:-( umiddelbart ser det ud til de er en del år bagud :-)

Herefter gik turen til Long Neck Karen people. Det er en stamme der oprindeligt kommer fra Myanmar. I Myanmar er det ikke muligt at få arbejde, pga. krig og fattigdom, hvorfor personer fra denne stamme, tager til Thailand for at tjene penge på "at udstille sig selv".

Pigerne i Long Neck stammen får alle en ring om halsen i 5-7 års alderen og herefter får de 3 ringe på hvert 3. år indtil de er 25 år eller bliver gift. vi prøvede en halsring der vejede 3 kg, kvinderne i stammen kunne have ringe på der vejede op til 6 kg.  I princippet bliver pigerne udstødt af stammen hvis de ikke vil have ringe på halsen.

Egentlig er det forvirrende at det hedder long neck, fordi halsen er ikke længere, det er blot skuldrene der bliver presset ned. Udover at udstille sig selv, producerede kvinderne tørklæder, punge halskæder og meget mere som de forsøgte at sælge, til overpriser!!Det var virkelig spændende at besøge disse mennesker, selvom det var meget ubehageligt at børnene gik og tiggede 10 baht konstant! På vej tilbage til vores lille minibus så vi nogle af pigerne de voksne, snakke i mobiltelf. - det var lidt grineren.
Herefter gik turen til en kæmpe the plantage som blev ejet af kinesere, vi prøvesmagte en del forskelligt te, mor og Jeannie tog delikatessen friturestegt orm til (smager som chips). Herefter så vi en af de kæmpe the plantager og fik forklaret lidt omkring hvordan the plukkes og planten behandles - Sort the er den dårligste the, hvid te er den fineste.

Frokosten blev indtaget et lækkret sted, hvor der var en kæmpe buffet, vi gik alle stopmætte derfra!
Så gik turen til det aller nordligste punkt i Thailand oppe ved grænsen til Myanmar. Hver dag strømmer folk fra Myanmar ind over den thailandske grænse for at faldbyde deres varer - som var meget billige!! underligt nok betaler de ikke for at komme over grænsen og stort set heller ikke skat af de penge de tjener. Vi kunne forstå på vores guide at thai'er ikke bryder sig om folk fra Myanmar,som de synes snyder og er uærlige, og normalt taler thai'er ikke dårligt om nogen!!! Der var virkelig et leben ved grænsen og vi kunne tydeligt se, at det var mange forskellige befolkningsgrupper - det var som en myreture. Vores guide fortalte i øvrigt, at mange thai'er tog til grænsen for at købe varer der som de så senere solgte på markeder rundt om i Thailand.
Vi besøgte også en abegrotte, og vores kære far skulle selvfølgelig give aberne mad. Bananerne var låst inde i et bur ellers tog aberne maden!! Det var aber over det hele, guiden fortalte at der var mange flere om morgenen hvor de blev fodret. Vi syntes bestemt der var nok. En enkelt abe sneg sig op på bussen og rykkede i antennen til stor morskab for børnene, det var chaufføren nu ikke helt tilfreds med, han ville meget gerne videre :-)
Viewpoint ved Den Gyldne Trekant var et smukt syn. Solen stod helt perfekt over Mekongfloden og vi kunne tydeligt se Myanmar, Laos og Thailand. Den gyldne Trekant har sit navn fra tiden, hvor man byttede guld for opium. Ved den gyldne Trekant er der i øvrigt kun 200 km til Kina - underligt at tænke på:-).- Opium museet var også rigtig spændende vi så billeder og læste om opium og dens betydning for området, og hvordan man i Thailand i mange år har kæmpet for at udrydde narkotika.
Vi så både piber og specielle puder af sten og granit til ligge på, samt specielle måtter man lå på - alt sammen for at gøre rygning af opium så behagelig som mulig.......

Vi rundede lige af ved et gammelt tempel som først blev fundet for 100 år siden, det mindede lidt om det vi sidst vi var i Thailand så i den gamle hovedstad. Vores totalt gode guide fortalte os, at Myanmar hver gang de havde være i krig med Thailand tog buddaer og ødelagde deres templer - måske derfor thaierne er så sure på dem?? Han fortalte endvidere at munke selv bestemmer hvor længe de vil være munke. Drenge hvor forældrene ikke har råd til at sende dem i skole kan blive munke og derved gratis få uddannelse. det er også meget brugt, at blive munk i en periode hvis man er trist og deprimeret. Det er endvidere god skik at mænd er munke i et år inden de bliver gift. Der er lang vej for vores guide, han har indtil nu været munk i 7 dage, det grinede vi meget af.
Kl. 19.00 var vi vel hjemme igen, mætte af dejlige og spændende oplevelser og trætte.
vi gik igen over på night marked for at spise aftensmad, og derefter på hovedet i seng!!
Vivian
 Vi har lidt problemer med at uploade billeder da der er en MEGA langsom netværksforbindelse her - ØV

Chiang Rai

I dag tirsdag den 15 november blev dagen hvor vi satte kursen mod Chiang Rai. Vi var tidligt oppe i dag for at blive færdig til kl. 10.30 hvor vores pick up kom og hentede os!
Vi fik taget afsked med vores Hostel Mutter på the Mountain House, den sødeste ´kvinde og et totalt hyggeligt sted!
Vi blev kørt til banegården, allerede da vi steg ind i Pick uppen prøvede vores c´haufør at overtalé os til at lade ham køre os og så kunne vi gøre holdt lige hvor ví ville, han havde efter sigénde den mest fantastiske minibus med air con og vi skulle kun betale 2000 bath..Nej du vi skulle med b.ussen men han forsøgte igen da vi stod af.. nogen forstår simpelthen ikke et nej!!
Det tog en evighed inden vi fandt ud af hvor vi skulle købe billetter, de var ved at bygge om ´så det var lidt svært at fínde rundt. Vi havde planlagt at skulle afsted kl.11 så vi havde lidt trav
Nå men pigerne havde pltlaget for VIP pladser og dem gik deres søde far hen for at købe - han kom til bage med 5 billetter til 2. klasse og afgang kl. 13.30 - alt inden da var udsolgt..Så lærte vi den lektie, næste gang booker vi i forvejen!!!! Børnene fik i stedet lov til at lave lektier mens vi kunne fryde os over kun at have betalt 139 bath per billet.
Bussen kom næsten en halv time for sent og var ikke det mest komfortable men nu får man så heller ikke alverden til 139 bath ca. 28 kr. TUren varede i 3 timer og en pille mod køresyge gjorde at pigerne sov næsten hele turen. Det gjorde mor ikke - hun så det fantastiske landskab som hele tiden skiftede på vej fra Mai mod Rai - det er en fantastisk natur!! endelig efter næsten 4 timers køretur var vi fremme troede vi - det viste sig vi var kommet af i en lille forstad, så lige inden bussen kørte videre ind med rygsække og os igen for få min. senere at komme af på den rigtiges station.
Som altid var der en hob af chauffører som ville køre - prisen var lidt svær at diskutere da vi ikke vidste ´hvor vores hostel lå - det skulle senere vises sig at vores hostel lå 200 m i gå afstand fra busstationen!!!!!!
Vores værelse er dejligt store, men den hyggelige atmosfære fra The Mountain House er her ikke rigtig, men vi bor uhyre centralt 100 m fra night marked!
Aftensmaden blev indtaget på night marked hvor det blev til lidt af hvert, herefter bookede vi en tur kun for os med egen guide til Den gyldne trekant med stop i landbyer, abehuler, the markeder og meget mere, turen blev forhandlet ned til 1300 danske kroner hvilket er en fair pris!
Byens ur i midten af byen skulle vi lige se slå 8 hvilket var noget af et syn. Totalt guldglimmer der kl. 8 om aftenen skifter til pink, grøn blå, hvid og alle mulige andre farver mens der spilles thiamusik  -oh lala....
Da josefine et eller andet sted har mistet sin bluse måtte vi på night marked og finde en ny til hende - hvilket passede Henning meget dårligt - tror han har set nok......
I morgen bliver vi hentet kl. 08.30 så vi er på vej i seng.

vivian

Off dag med Thai massage

I mandags hev vi lidt stikket úd vi havde egentlig planlagt Night safari i Chiang MAI  Zoo og et kig på mange af de ting vi endnu ikke har set i Chiang Mai, men Caroline har siden ankomsten hertil døjet med ondt i halsen og hun fik det bare dårligere og dårligere trods utallige besøg på apoteket. i Thailand går man IKKE til lægen men på apoteket og så forsøger man sig ellers frem. Nogle af de ting vi ville have set nærmere på blev lagt på stand by, og i stedet sov vi længe, hyggede på vores hostel med facebook og lektier .-) Efter ønske fra Jeannie tog vi ned i en musikbutik hvor der var guitar. Hun købte IKKE en guitar men andet tilbehør som efter sigende var meget billigere her.
Herefter svingde vi ind i en rigtig Hostel gade og fandt et lille sted hvor der var thai massage til en rimelig pris dog var der kun 2 på arbejde, men vupti i løbet af ingen tid stod der 3 damer klar til at give fodmassage, lad os sige det ærliget, de var ikke lige kvikke alle 3 :-) Vi fik dog alle en rigtig dejlig fornøjelse og dejlig afslapning. Caroline mente herefter at hun havde det meget bedre. Dette ændrede dog ikke på at moderen var fast besluttetpå, at vi måtte forsøge os med akupunktur mod pigens dårlige hals! Vi kørte rundt i det halve Chiang Mai og da vi endelig fandt den berømte "medicinmand" så havde han ikke flere tider den dag - caroline kunne så tilføje at hun alligevel ikke havde lyst til at blive stukket..........
Et kort familieråd kom frem til den konklusion at det faktisk nu kun var Henning og mig der havde lyst til at komme på Night safari, og det var ligesom for børnenes skyld vi ville afsted, så det droppede vi. I stedet tog vi ind på det første apotek vi i sin tid besøgte og spurgte igen til råds vedr Carolines hals. Nu får hun så penicillin - det er simpelthen utroligt hvad man får på sit glatte ansigt her. Nå men nogle hestepiller rigere drog vi hjem mod Mountain House, for at gøre klar til afrejse næste dag. da vi kom hjem viste det sig så vi havde fået husdyr - en dejlig stor karkelak tog en rundtur på badeværelset det Carline mor og Jeannie boede ´på.- Da far kom med dræber sandalen, var karkelakken væk........
Vivian

Krokodiller, vandfald og CAROLINE'S FØDSELSDAG!

Så har vi været på vores første rigtige udflugt, og puha for en tur..
Vi startede tidligt om morgenen, med at vække Caroline på rigtig Røjkjær manér, med både kage, gaver og selvfølgelig en ordenlig omgang sang..
Bagefter blev vi hentet af vores 'private chauffør', der tog os direkte til et såkaldt 'krokodille show'. Lad os bare sige der var nogle delte meninger om denne idé.. Men i hvert fald kom vi ind, efter en rimelig overbetalt pris. Inden showet kom én af medarbejderne med en mindre krokodille i favnen, den havde dog tape om munden.. Dog var vi alligevel lidt tvivlsomme på om hvor vidt dette var sikkert.
Dog var der kun én der var modig nok til at både røre og holde krokodillen, nemlig, miig! (: - Og det har vi selvfølgelig på både videoer samt billeder.
Showet var også rigtig godt, domtøren var modig, da han både puttede sin arm langt ind i krokodillen, og hovedet ind den åbne mund, hendigvis skete der ikke noget, selvom han tit var meget tæt på ar miste både arme og ben. Vi fik desuden et privat show, da vi var de eneste der turde køre så langt ud i en sådan skrammel-kasse. Ej, jeg ved det ikke, men vi var i hvert fald de eneste, og medarbejderne så meget overraskede ud da de så.. mennesker.. (:
Senere kørte vi op til et vandfald, og det var.. Ligesom andre vandfald,, meget våde. Men skulle vi få lyst til våde drikke med brus, var der da også sodavand til overpriser.. Og siden hvornår skal man betale for at komme hen til et vandfald,, er det ikke offentligt? :D

Så kørte vores chauffør os hen til en silkeproduktion, hvor vi kunne få lov til at se hvordan silke produceres. Larven lægger flere hundrede æg hvorefter den dør. Larver vokser hurtigt (lever af morbærblade). Larven forpupper sig, og det er i denne proces silken produceren. det var nu et noget særpræget syn at se levende laver i alle stadier, det fremmede ikke  ligefrem lysten til at gå i silke, omend det var meget spændende at se.Fabrikken havde også et damer ansat til at vise hvordan silken blev spundet og vævet i gamle dage, virkelig en omstændelig proces! Selvfølgelig kunne vi efterfølgende købe silke i alle afskygninger færdigsyet og i metermål, vi skulle ingenting have, udover kolde øl og sodavand. Selvom mor synes nogle af kjolerne var virkelig lækre....
Herefter gik turen til en silver fabric knap så spændende men de havde virkelig flotte smykker!!!!!
Endelig kom et af dagens højdepunkter papir paraplyer. Vi så de fremstillede de smukkeste paraplyer håndmalede, desværre var de for store at få med hjem, men det var fantastisk som de kunne male i fri hånd. Pigerne fik malet rigtig flotte malerier på t-shirt og shorts!
Tilbage i Chiang Mai tog vi på the Blue Diamond, et kanon spisested.. Vi fik SÅ meget lækkert mad, samt udsøgte desserter ialt incl drikkevarer ca. 200 kr. Vi var helt dårlige af at spise så meget!!
Efterfølgende var pigerne dem der fik os hjem, de hyrede en tuc tuc som fik os hjem til den nette sum af 80 bath.
Det var dejligt at komme hjem efter en lang og oplevelsesrig dag, som dog ikke var slut for tænk, der var faktisk et par butikker Jeannie og caroline ikke havde besøgt endnu,og det endte med at caroline fik et par hippe orange shorts!
Da vi vendte tilbage tilbage til vores hostel sad far og Josefine og hyggede udenfor.
Vi sendte far og Josefine i seng,mens vi underholdt os med Mr K fra syd korea, inden vi dejligt trætte gik i seng.

Rigtig mange hilsner til ALLE derhjemme
Jeannie og mor

Chiang Mai og lysfestival

Puha efter en lang rejsetid og 2 flyvninger ankom vi endelig til Chiang´Mai og til vores hostel The Mountg House! Vi havde da vi landede været temmelig mange timer undervejs ca. 16 timer incl. ventetid i Bangkok lufthavn.
Flyveturen fra Dk var lidt af en prøvelse, da der var mange små utilfredse børn med på turen:-(
På vej ind mod Bangkok fik vi gennem morgendisen  glimt af de massive oversvømmelser. En af stewardesserne om bord på flyet fortalte at hun og hendes familie selv var hårdt ramt, idet deres hus var oversvømmet, dernæst flyttede de ind hos moderen men hendes hus blev også oversvømmet, så nu var de endt på hotel. Hin fortalte, at flere hendes kolleger var boede i områder der var i risk II og de vidste kun at de var i farezonen men ikke om huset var "væk " når de kom hjem:-( Men underligt nok så tog hun det med ophøjet ro, og havde været på abéjde på trods af omstændighederne!
I lufthavnen kørte der nyheder omkring the flodding. men inde i selv lufthavnen og det vi kunne se ud var der ikke noget at se. Da vi lettede mod chaing Mai senere på formiddagen  fik vi syn for sagen, og kunne rigtig se omfanget af oversvømmelserne de er enorme!
Vel ankommet til Chiang Mai og lidt køren rundt for at finde vores Hostel, (chaufføren var mere interesseret i at sælge ture end finde vores hostel:-)følte vi os endelig hjemme!! Henning og pigerne gik ud på opdagelse, mens jeg fik et par timers søvn. Jeg havde stort set ikke sovet siden vi tog hjemmefra, så det var tiltrængt.
Det vidste sig at vi var så heldige at vi landede i chaing mai til Lysfestival og det skulle vi da deltage i om aftenen. Hele dagen har folk lavet kranse med blomster og lys der skulle sættes i floden.
Vi indtog fried rice og pad thai med stort velbehag før vi begav os mod old city for at se på festlighederne.
OVERALT var der lys uden for husene, flere steder havde de hængt kulørte lamper op, og de skød fyrværkeri af i et væk, Ingen sikkerhedsbriller eller sikkerhedsafstande - det kender man slet slet ikke til her!
Nede ved floden var der fantastisk smukt med rislamper der svævede lysende op mod himlen, masser af fyrværkeri og sindsygt mange mennesker!
Nede ved floden havde vi ikke den store succes med opsending af en lislampe, til gengæld føg det om os med kanonslag og andet fyrværkeri. Vi nød støjen og synet af de andre som kunne sende lislamper til vejrs. (det handler om varme og tålmodighed:-).
Trætte og mætte af indtryk tog vi hjem længe længe før festligehederne var slut og gik direkte i seng, mens vi nattlen igennem blev underhold med knald og bang:-)
Vivian

I morgen tager vi afsted.

ENDELIG ENDELIG ENDELIG er det rigtig tæt på at være den 9. november 2011, datoen for vores afrejse til Thailand.
Vi er glæder os og er fulde af forventning til at udforske dette fantastiske land - igen. Rejsen har været lidt på "usikker grund" pga. af de massive oversvømmelser i Bangkok, men heldigvis er vores paradis Chiang Mai p.t. ikke så berørt!
Vietnam havde vi også planlagt at besøge, men en forespørgsel hos Den Vietnamesiske ambassade i Hanoi, manede det i jorden. Vietnam er også i den grad plaget af oversvømmelser, og vejrudsigten for de næste dage er regn, regn og atter regn - rigtig ærgeligt.
Vi starter derfor ud i Chiang Mai og så ser vi hvad der sker.....

Vi håber rigtig mange vil få fornøjelse af vores blog, og skriv gerne til os:-) vi vil, ikke mindst børnene, blive glade for hilsner hjemmefra.

Vivian

Thailand og Vietnam her kommer vi

Så skal vi til det igen, efter en FED tur rundt i Thailand i 2008, kan vi ikke vente længere den 9.nov tager vi alle 5 afsted igen, denne gang med en lille smut tur til Vietnam.